Gør alt klar til bilferien med familien

Har I valgt, at årets sommerferie kommer til at stå på bilferie? Det er rigtig hyggeligt at være på bilferie, fordi man bruger mange hyggelige timer presset tæt sammen, og fordi det også giver lidt mere frihed i forhold til, hvor man gerne vil hen, hvad man vil se, og hvor lang tid man gerne vil være de forskellige steder. Men det kræver også, at man er god til at pakke de rette ting til køreturen.

Det giver sig selv, at I skal have pakket tøj, toiletsager og den slags praktiske ting med, men der er også en masse andet, som er nødvendigt på en bilferie – og det kan du læse mere om her.

Vigtigt: Bilen skal være helt klar

Når man skal på bilferie, så giver det sig selv, at det er en ret god ide at tjekke, at der er helt styr på bilen, og at den kan holde til at køre de mange kilometer. Det betyder eksempelvis, at man skal have sommerdæk på, hvis man ikke allerede har fået det fikset i løbet af foråret. Man kan eventuelt overveje, om man ikke lige skal tage en hurtigt tur forbi autoværkstedet for at tjekke, at bilen er helt klar til den lange køretur.

Aktiviteter til den lange køretur

Når man skal sidde i en bil i rigtig mange timer, flere dage ad gangen, især hvis man har børn, så er det meget vigtigt, at man har nogle forskellige aktiviteter med, så der ikke er nogen, der kommer til at kede sig alt for meget.

Det kunne eksempelvis være nogle bøger eller tablets, til når det ikke længere er sjovt at lege de mange billege, som mange sikkert kender. Nogle gange har man nemlig lige brug for også bare at sidde og lave noget for sig selv. Så husk at have nok underholdende ting med, så der ikke er nogen, der bliver alt for trætte af at være på bilferie.

Masser af snacks

Med de lange køreture, så er det naturligvis også nødvendigt med en masse snacks. Man kan nemlig godt have en lidt anden fornemmelse for, hvornår man er sulten, når man bare sidder i en bil, så det er godt med noget, man kan sidde og gumle lidt på. Og derudover er det bare vildt hyggeligt at sidde og spise snacks – og det er også på sin plads med lidt lækkert til den søde tand, når man er på ferie og skal hygge sig.


Posted in Blog by with comments disabled.