Ud og rejse med katten
At rejse med sine husdyr, bliver mere og mere normalt. Dette er også tilfældet med katte. Hvis du skal rejse ud af landet, bør du overveje hvilke ting, både du, men også din kat har brug for.
Når du skal rejse med en kat, er der nogle forskellige ting at du skal være opmærksom på. Der er nemlig regler vedrørende krydsning af landegrænser, men du ønsker også at din kat får det så behageligt, som muligt på rejsen.
Katte er et vanedyr og ønsker derfor ikke alt for store forandringer.
Ønsker du en kat af rejse med, kan du købe kat på Dyreportal.dk.
EU-lande
Skal du udenlands, skal du have al formalia i orden. I EU kræves det, at din kat har et udstedt pas og er blevet vaccineret. Det ville være smart, at allerede når man ved at man skal afsted på ferie, besøger dyrlægen og får styr på dette. Vaccine mod rabies, skal nemlig være givet senest 21 dage før afrejse. Din kat skal samtidig være ID-mærket med en mikrochip.
Nogle lande i EU kan have flere krav til indrejsende katte og derfor vil det være en fordel at søge på reglerne for det specifikke land, i god tid inden afrejse.Yderligere krav kunne være ting som ormekur og/eller sundhedsundersøgelse. Du kan til hver en tid læse mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Rejse udenfor EU
Hvis du skal rejse til et land, som ikke er med i EU, bør du tage kontakt til landets ambassade, for at høre om hvilke tiltag og krav der er til indrejse med kat i det pågældende land. Det du skal sørge for at spørge om, er ting som blodprøver, sundhedsattest og andre ting, som de med sikkerhed kan oplyse dig om. Der kan være regler for indrejse i Danmark igen, alt efter hvilket land man har besøgt.
Forbered katten inden afrejse
Inden du skal afsted, ville det være smart at træne din kat, til at være i en transportkasse og køre i bil. Dette vil for katten kunne give lidt ro på, når dagen kommer. Det vil være en god ide at starte så hurtigt, som muligt. Du kan træne katten hjemme, ved at lægge godbidder ind i transportkassen og lade katten udforske kassen. Dette kan hjælpe katten til at tænke, at en transportkasse er noget rart, hjemligt og normalt.
Undersøg mulig hjælp på rejsen
Du bør undersøge om nærliggende dyrlæger i byen i skal bo i, hvis din kat skulle være så uheldig at komme galt afsted. Du bør tjekke op på dine forsikringer og om hvordan i er dækket på ferien.
En flåttang er altid et godt redskab og især i udlandet, da flåter kan videregive sygdomme. Sygdommene i andre lande, kan være væsentlig farligere end dem herhjemme og man ønsker ikke at medbringe dem ind i Danmark.
Posted in Blog by administ with comments disabled.